Cane Corso Italiano er racehund nr. 343 i FCI gruppe 2.

Cane Corsoen er en mere atletisk og lettere udgave af Mastino Napolitanoen, som stammer fra den romerske oldtidshund Canis Pugnax. En stor molosser, der blev brugt som krigshund.
Cane Corsoen blev til, da man i Italien ønskede Mastinoens brugsegenskaber, men med et temperament der gjorde den mere håndterbar og med en fysik der gjorde den til en mere ideel arbejdshund med styrke og mod. Igennem tiden er racen blevet brugt som vogter af kvæg og ejendomme, samt til jagt på f.eks. vildsvin.
Det er en meget territoriebevist og selvstændig race, med et udpræget vagtinstinkt.

MENTALITET

Når det kommer til sin ejere, så er en Cane Corso ofte hengiven, loyal og beskyttende.
Racen er ofte glad for børn, men den kan være voldsom. Hunde som ikke er opvokset med børn, kan have udfordringer.
Det er ikke en hund for uerfarne hundeejer.
Racen er ofte mistroisk over for fremmede og skal i en tidlig alder trænes til at se positivt på gæster i huset eller på gaden.
Som ejer er det en fordel, at have erfaring med mastiffens mentalitet og behov.
Man skal ikke købe en Cane Corso, hvis man ikke påtænker at træne hunden flere gange om ugen.
Man skal påregne to års træning som minimum, da racen først er mentalt udvikling og færdig i krop og sjæl, når den er omkring fire år gammel.
Ønsker man en familiehund alene som selvskab og/eller tryghed, skal man gå langt uden om denne race.
Er man som person usikker og har mentale udfordringer, bør racen ikke overvejes som en mulighed.

Driftniveauet kan variere fra hund til hund og mentaliteten kan svinge alt efter hvilke blodlinjer hunden kommer fra. Nogle Cane Corsoer kan være mentalt egenrådige og til tider aggressive, andre kan være sky og mentalt usikre. Begge dele er et problem, og på trods af træning og socialisering, kan det ikke altid ændre hundens mentalitet.
En Cane Corso bør fra hvalp være mentalt stabil og selvsikker.

For at en Cane Corso trives er det vigtigt, at den kender sin plads i hierarkiet og flokken.
Tvivler den på sin ejer, og stoler hunden ikke på dennes lederskab, så kan Cane Corsoen let tage over og bliver selvudnævnt leder af flokken/familien. Ender man der, er det hverken sjov for ejer eller hund.
Man kan altså godt have fået en mentalt god hvalp, men hvis man som ejer ikke formår at træne den og opdrage den korrekt, ender man med en stor og voldsom hund, som kan give store problemer og udfordringer.
En Cane Corso har brug for, at danne et stærkt bånd med sin ejer med forståelse, respekt og kærlighed.
Racen trives bedst hos den stabile ejer, hvor der er faste klare regler i hverdagen. Der kan være stor forskel på tæver og hanhunde. Man må forvente køns aggressivitet når hanhundene bliver kønsmodne, og nogle tæver kan have samme udfordring.

Det er et stort ansvar at eje en Cane Corso, og den skal hegnes godt ind i haven, for at den ikke kommer i problemer med andre hunde, dyr og mennesker. Man må ikke forvente at denne race bliver på en uhegnet matrikel, lige meget hvor stor denne måtte være.

Cane Corsoen foretrækker, at være den eneste race i hjemmet. Findes der andre hunde i hjemmet, fungere Cane Corsoen bedst med racer med samme mentalitet som den selv.

AKTIVITETSNIVEAU

Cane Corso Italiano har generelt et middel til højt energiniveau. En Cane Corso bliver nemt understimuleret, hvilket giver anledning til ballade, stress og ødelagte ting.
Racen skal stimuleres med træning eller anden form for hjernegymnastik som f.eks. spor.
En Cane Corso har dagligt brug for, at blive udfordret mentalt sammen med sin ejer.
Husk det er en brugshund, ikke en selskabshund.
Denne race fungere ikke med blot at blive lukket ud i haven dagligt og underholde sig selv og evt. husets andre hunde.

SUNDHED

Som med mange af de store racer, har Cane Corsoen tendens til ledproblemer.
Problemer som dysplasi, kan både være genetiske og miljøpåvirkede. Ved overbelastning, forkert fodring eller overvægt, kan der i et tidligt stadie af hundens liv, ses forandringer som hofte og albue dysplasi. Denne race går fra at veje ca. 500 g ved fødslen til, at veje ca. 40-50 kg ved slutningen af det første leveår. Alt vokser ekstremt hurtigt, så de bløde led og knogler kan nemt få en permanent skade. Man skal derfor være kreativ med træningen/stimuleringen af hundens hjerne det første år.
Det er altså ikke de daglige gå ture på 10 km eller vild leg i hundeskoven, som gør noget godt for hundes sundhed fremadrettet.
Racen har sundhedsmæssigt ikke godt af, at bevæge sig på trapper dagligt.

Dental-skeletal-retinal anomaly (DSRA) er en genetisk sygdom man har fundet i racen. Fra 2020 har det været muligt at teste via podning eller en blodprøve. Alle hunde der indgår i opdræt bør først testes om de er bærer af genet. To hunde som begge er bærer, må ikke parres med hinanden, da det kan give sygdom hos hvalpene. Sygdom som blindhed, dværgsyndrom, tandproblemer mm. En hund som er testet bærer af genet, kan anvendes i opdræt, hvis den parres med en hund som er testet fri for genet. En sådan kombination vil enten give hvalpe som er bærer af genet, eller er frie. Parres to hunde som begge er testet frie for genet, giver det automatisk hvalpe som alle er frie.
Der kan læses mere om sygdommen her.

BEHOV

En Cane Corso Italiano har brug for at være tæt på sin ejer.
Racen egner sig bedst til familier, hvor den kan komme med sin ejer på arbejde.
Om det er daglig kørsel i lastbilen, under bordet på kontoret, med som brugshund eller noget helt andet, betyder ikke så meget, bare den er med.
Det er ikke en race, som er velegnet til en familie, hvor ejerne arbejder fuldtid, og hunden derfor er alene i mange timer om dagen. Det stresser hunden ikke at kunne udføre sit arbejde med at beskytte familien. Rejser man meget, bør hunden passes i hjemlige omgivelser. Racen fungere ikke mentalt i en hundepension.
Racen har behov for at vogte sin grund, og egner sig derfor ikke til at bo i lejlighed uden have.
Cane Corsoen trives udenfor, hvor den kan observere sit territorium. Bor man i byen, må man forvente en del gøen og det giver anledning til en del stress, hvis hunden dagligt observere trafik og fremmede uden for vinduerne .

Racen har behov for tidlig socialisering blandt fremmede mennesker og dyr. Professionel træning med forskellige mennesker og hunde, er altafgørende for en Cane Corsos måde at se og opfatte verden på. Træning hjemme i haven med sin ejer, er ikke alene nok til give racen et mentalt stabilt syn på verden uden for. Ved manglende socialisering og træning, har denne race tendens til mentale problemer resten af livet.
Racen har behov for træning i form af lydighed, og så elsker den brugshundetræning.
En Cane Corso er eminent til spor, og dens naturlige driftinstinkt, gør den særdeles velegnet til bidearbejde. Racen bliver brugt som jagt og politihund rundt om i verden, og dens næse gør den glimrende som swisser hund.

Om man som ejer er til lydighedstræning i den lokale klub, sportræning, rally, ringtræning, IPO mm. er ikke så afgørende for denne race. Det er samarbejdet med sin ejer der betyder noget for en Cane Corso, og får den til at trives i det daglige.

Træning er vejen frem, hvis man ønsker en velafbalanceret og stabil familiehund som man har kontrol over og glæde af mange år frem i tiden.

PELS OG PLEJE

Den korte og glansfulde pels har en let underuld. Det betyder, at Cane Corsoen blandt andet fælder en del når sæsonerne skifter. Det kan anbefales, at bruge en børste en gang om ugen.
Derudover, kræver den en daglig aftørring med et opvredet vaskeskind, som fjerner støv og løse hår. Et bad i ny og næ gør ingen skade.
Racen skal i følge standarden have kattepoter, hvor neglene bliver slidt naturligt. Står hunden plat på poterne, bør neglene klippes én gang om måneden.
Racen savler en del når den drikker og spiser. Man må forvente mere savl fra hanhundene ene hos tæverne.


Påtænker man at købe en Cane Corso Italiano, så kan det kun anbefales hvis, man ønsker en fantastik familiehund, som man kan have med sig på arbejde og man ønsker at bruge de brugsegenskaber racen har.